Livsmodet kan knægtes på flere måder. Bøjningskategorien i nærværende lille opsats går i den selvvalgte retning. Hvad handler denne fortælling om? Den selvvalgte måde er måske den mest oversete, fordi vi hurtigt ramler ind i en noget uhåndterbar selvbeskærmelse. Den kan dog let give mentale, livsnedbøjende belastningsskader.

Det vil tit være mere gavnligt for os selv og vore medmennesker, om vi på en ansvarlig måde påtog os et mindre ansvar. Vi stiller os ikke tilfreds med at være mennesker. Vi vil noget mere end præcis dét. Vi vil være stærke herrer og fruer over liv og død – og den slags. Men dette besnærende ansvar tror jeg, at vi må blive bedre til at give slip på. Ansvarsfralæggelse er, hvad jeg efterspørger.

Måske findes der ligefrem nogle med et specielt udviklet bekymringsgen derude, som har brug for at læse det i klartekst: Læg ansvaret fra dig! Du er jo hverken herre eller frue over det mest afgørende i livet, nemlig livet selv. Os der ikke er så erfarne udi bekymringsterrænet, vi kan dog også have stor nytte af at stave på de samme ord: Fralæg dig ansvaret! Meget kan du og jeg tage hånd om i vore liv eller ligefrem gøre noget ved, men i dybeste forstand råder vi ikke over livet, sådan som vi heller ikke i nogen måde er årsag til det.

Dette er ikke nogen letkøbt eller smart fortale til et liv på skæbnens præmisser. Men alle kan vi have hårdt brug for at blive mindet om det, som vi sidste instans ikke magter. Vi er langt bedre stillet med at leve et liv uden de her belastningsskader under vort eget hegemoniske selvstyre. Vi skal turde miste kontrol – og give slip på bekymringerne og herredømmerne. Vær ikke bekymrede for jeres liv, sagde Jesus i én af sine vigtigste undervisningstaler.

Adspurgt om forholdet mellem fortrængning af magtesløshed og dødsangst svarer sogne- og sygehuspræst Preben Kok i et interview (KD 06-07-2012): Dødsangst er altid en livsangst. Man har kun dødsangst, hvis man har levet for lidt. Vel, helt så ukompliceret er det ikke, men jeg forstår godt budskabet. Derfor beholder han også ret, når han fortsætter: Hvis man er meget stresset og derfor ikke bruger magtesløsheden, så lever man for lidt. For når man ikke vil være magtesløs, der hvor man er magtesløs, så er der evner, man ikke bruger. Den kreativitet, som ligger i at være magtesløs, er eksempelvis den, der er baggrund for, at vi er blevet født.

Lektien her er en tankevækker af dimensioner. Hvad gør en kvinde, når hun er blevet gravid? Hun venter. Hvad gør hun for at få fosterets hjerte placeret det rigtige sted? Ingenting. Det vil sige, at kvinder lader noget ske med sig, uden at de gør noget, og det kommer der liv ud af. Det betyder naturligvis ikke, at der kan komme liv ud af at gøre ingenting, men det er en fundamental livserfaring, vi har, og vi lader, som om den ikke findes.

Magtesløsheden har derfor en central eksistentiel betydning for ethvert menneske. Guds kraft udfolder sig helt i den. Derfor forsvarer jeg også gerne – sammen med Preben Kok og mange andre – ansvarsfralæggelsen og magtesløshden. Paradoksalt nok er der masser af livfuld kreativitet og styrke i fralæggelse af ansvar, fx når omsorgsudmattelsen sætter ind.