Der behøver ikke at være ingenting i ensomheden, kedsomheden og stilheden. Der viser sig ofte noget – en overgang eller en mulighed. Noget kommer til syne. Noget nyt, noget gammelt, stærke sansninger, dybe følelser. Måske særligt det vigtige i livet.

Hvis for eksempel fordybelsens ro og stilhed skal indfinde sig i dit liv i det nye år, må du gøre noget ved det. Det handler om at få ryddet noget til side i kalenderen eller i det daglige livsrum. Skal det nye indfinde sig, må der ryddes en plads til det.

Helt til de uvejsomme steder

Den gode bog er én af de allerbedste løsninger på udfordringen. Det er min egen erfaring, at en bog kan gøre en vigtig forskel. Jeg oplever, at jeg kan forbinde mig med verden. Forbinde mig med følelser og tanker, hvor også glæden og trygheden sætter sig igennem. Bogen med det gode sprog kan massere fordomme og følelser. Det kan nå helt frem til de uvejsomme steder.

Det sker, at sproget går helt sine egne veje. Det kan i høj grad være tilfældet, når det føjer sig til tiden og den enkelte læsers erfaring. Rammende ord og sætninger sætter sig selv på plads i et menneskes selvopfattelse og tænkemåde. Der sker måske en uventet indfarvning, når sproget bliver til en krog i det enkelte menneskes indre.

Sproget er min særlige forbindelse til verden. Intet sted – måske med kirkerummet som undtagelse – føler jeg mig mere tryg end i min egen hule med de mange bøger. At have direkte adgang til god litteratur lukker særlige muligheder op. Ikke mindst eftertænksomheden og fordybelsen får et ’boost’ gennem gode bøger.

Bogen som økse

Den gode bog er som en økse, der kan hugge det frosne hav op i læserens indre. Det er en lettere omskrivning af et ønskemål, som den sydafrikanske forfatter John Maxwell Coetzee har formuleret det i bogen Sommertid. Mange læsere vil kunne genkende denne erfaring. Selv det hårdeste i deres indre kan opløses gennem en spejling i smukke og vedkommende tekster.

Senest har forfatteren Sara Omar til bogen Dødevaskeren i flere interviews givet udtryk for, at litteratur kan have en styrke, der kan ændre verden. Flere anmeldere har brugt store, håbefulde ord om netop denne side af udgivelsen. Forfatteren har selv gentaget håbet. Bogen er en barsk roman, der handler om kvindeundertrykkelse i Allahs navn og konsekvenserne af det udsatte pigeliv, om æresdrab etc. Romanen tilbyder plads til at udfolde komplekse fortællinger. Men hun ved dog også, at hun med bogen risikerer sit liv. Ikke alle går ind i en konstruktiv debat med bogens alvorlige budskab.

Chefredaktør Christian Jensen ved Politiken fortæller meget personligt om sit møde med litteraturen, og hvordan den har givet ham en særlig tryghed i livet. Det gør han i Sproget i lyst og nød, som er Modersmål-Selskabets årbog 2017. Den høje hastighed i hans arbejdsliv kræver en modvægt, en langsomhed. Den finder han i litteraturen. Den giver ham en ro og en balance. Også lige midt mellem dét, der trænger sig på, og dét, det hele handler om, at være til. Det sidste er det vigtigste i ethvert menneskes liv, understreger han. For hans egen del sætter han en time af hver morgen til bare at læse god skønlitteratur, som ikke har nogen direkte tilknytning til hans mange gøremål som chefredaktør.

Sproget i lyst og nød

Christian Jensen udfolder emnet med tanke på det tryghedsskabende i litteraturen. Han oplevede under sin opvækst og skolegang, at det ikke altid var lige trygt at gå hjem fra skolen. En drikfældig far gjorde, at en kærlig far ikke altid gjorde kærlige ting. Derfor fandt han trygheden på det lokale bibliotek i Grindsted. En bibliotekar sørgede for, at han i gode bøger fandt en flugtvej, men også livshjælp, støtte og tryghed.

Hans bidrag til ’sproget i lyst og nød’ udpeger flere nyttige erfaringer, som han har gjort sig. Som journalist og chefredaktør er han blevet et skrivende menneske, men selve dannelsen og inspirationen har han fra den litteratur, som ydede ham livshjælp. Den har hjulpet ham til at prioritere væsentligt frem for uvæsentligt.

Det er sjældent det væsentligste, der træder frem som akutte spørgsmål. Derfor kan man nemt komme til at løse de rigtige problemer i den forkerte rækkefølge, hvis man hele tiden drives af nuets gøremål.

Rastløsheden er en svaghed i mange brancher efterhånden. Det gælder for eksempel medieverdenen. Her kan litteraturen bruges til at forbinde sig med langsomheden og de eviggyldige sandheder. I den gode litteratur kan man søge det tidløse, kærligheden, glæden, sorgen, savnet og alt det andet, der reelt betyder noget.

Når livet rejser sig fra siderne

Ikke mindst den klassiske litteratur er en rig ressource. Visse forfatterskaber er gået lige i brystet på mig. Dette synspunkt deler jeg så ganske med Christian Jensen. Det er alt fra Søren Kierkegaard til store forfattere som Fjodor Dostojevskij, Leo Tolstoj, Stefan Zweig, James Joyce, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen og mange flere. En lidt lettere tilgængelig nyklassiker er for eksempel Michael Endes Momo. Helt uden for aldre og tider er den afgørende vigtig at få læst. Her kommer den langsomme, livgivende rytme til at lyse på bekostning af det liv, der alt for hurtigt løber af med os, så vore medmennesker også kommer til at lide under det. Det er mit gæt, at læserne af denne klumme vil kunne tilføje mange flere forfatternavne.

Jeg går ofte grundigt til værks, for jeg ved, at kulturens, litteraturens og sprogets kapital vokser i pagt med den opsøgende interesse for god litteratur. Mine bøger vrimler med æselører, understregninger og notater i marginen. Særligt når en smuk sætning rejser sig fra siderne, understreger jeg den, så jeg kan vende tilbage til dens skønhed ved en senere lejlighed.

Store oplevelser ligger og venter på dig i det nye år, hvis du søger at forene dig med god litteratur. Min opfordring lyder: Lad det kommende år blive fordybelsens og stilhedens år! Når livet rejser sig fra siderne bliver det et rigt og velsignet år, hvor du også får taget hånd om de eksistentielle spørgsmål og det åndelige liv.