Hvem vil ikke gerne skrive gode tekster? Hvem vil være ligeglad med, at de bliver læst af mange, sådan at teksterne endda skaber appetit på mere? Og det gælder sådan set alle slags tekster, ikke sandt?
En god ven gjorde mig opmærksom på Jeff Goins‘ blog: goinswriter.com – En meget inspirerende henvisning. Jeff Goins gør det, som en forfatter skal gøre. Han skriver bare. Han gør det kreativt, engageret og med hjertet. Kærligheden til at skrive smitter læseren. Men Goins skjuler heller ikke den virkelige udfordring: At det kræver hårdt og vedholdende arbejde. Dermed er det skelsættende mellem de gode og dårlige skriverier også mere end antydet. Det kan være hårdt og modbydeligt at skrive. Ernest Hemingway formulerede smerten sådan: ”There is nothing to writing. All you do is sit down at a typewriter and bleed.”
Trods det skarpe fokus på gode idéer i hans blogs til at gøre det nødvendige, så sad jeg alligevel med en mistanke. Er det her ikke for letkøbt og overfladisk? For det siger vel heller ikke så voldsomt meget, at flere millioner har været inde og læse Goins blogs. Jeg har måttet lukke ned for mistanken. De letsmarte og noget forlorne bemærkninger findes der eksempler på i hans skriverier, men læsningen af hans bøger You Are a Writer og The Art of Work overbeviste mig om, at Goins er god og inspirerende at få vejledning af.
Tankevækkende har det været at læse dem i lyset af den bog, som jeg her i juni måned udgav sammen med Debora Cornelia Sommer fra Schweiz: longing – sehnsucht – længsel (se www.vitanuovapublisher.com). Hvad design, indhold og æstetik angår, er det en smuk og stærk sag. Arbejdet med udviklingen af idéfasen, bogens koncept, korrespondancen om temaerne, oversættelserne af digtene, bogens praktiske tilrettelæggelse og etableringen af forlagets hjemmeside, ja, alt har på en måde fået et delvis nyt ansigt. De mange spørgsmål er blevet spejlet på en uforfærdet måde i lyset af Goins bøger. Visse selvkritiske og overraskende blikke er landet på det arbejde, som netop har fyldt så meget. Mine næste skriverier vil blive farvet af Jeff Goins.
Han overraskede mig måske mest med såre simple og lidt banale indsigter. Disse allt andet end revolutionerende indsigter er tilsyneladende velunderbyggede:
(1) Du er en forfatter; du behøver blot at skrive. Den nagende tvivl og usikkerhed kan forfølge forfatterspiren i årevis. Angsten og frygten kan blokere for megen effektivitet og kreativitet. Forventningspresset hviler tungt på skuldrene. Det lejlighedsvise skriveri forløses ikke rigtig. Gør blot alvor af, at du er, hvad du ønsker at være: Forfatter. Skriv derfor. Det har i høj grad med kaldsbevidsthed at gøre.
(2) Der er mange udveje til at forbedre skriveriet. Hovedreglen går på praksis. Gode skribenter skriver meget. Det tager tid at skrive. Det tager tid at revidere tekster. Det kræver villighed til at udsætte sig for kritisk, herunder også offentlig, feedback. Det gode skriveri ligger gemt i redigeringen. Men den gode forfatter lader sig ikke stoppe. Vedkommende skriver vedholdende. Dag ind og dag ud. Her gemmer forbedrings-potentialet sig.
(3) Der er flere åbne kanaler for dine skriverier end først antaget. Skriveriets rejse kan være lang. Der kan opstå ’blodtab’ undervejs, men livet fødes gennem smerte. Talentet rækker ikke hele vejen. Der må investeres hårdt slid i teksterne. Men det samme gælder arbejdet med at etablere platforme for markedsføring. Forfatteren må selvfølgelig tro på sine teksters styrke og gennemslagskraft, men der må i al kommunikation tænkes ud af boksen. Der må kæmpes på udvejene for en bredere kommunikation. På den måde vil der åbne sig mange kanaler. Troværdig ’selvinvestering’ i opbygningen af platforme spiller en nøglerolle her.
Men hvad skal jeg så gøre? Du skriver bare. Jeff Goins giver et hav af inspirerende råd til, hvad dette så konkret fører med sig. Selvfølgelig kan man ikke skabe sin egen lykke eller succes som forfatter. Men der er mere at sige. Og alt dette mere skal være usagt her. Så er det i det mindste sagt.